Vores level 4 kids hold blev overbevisende Syd Jysk Mester. Kæmpe Tillykke!
Spillere: Jacob, Anne-Sofie, Anna Kaisa, Maja, Michaela og Louise (mangler på billedet)
Vores level 4 kids hold blev overbevisende Syd Jysk Mester. Kæmpe Tillykke!
Spillere: Jacob, Anne-Sofie, Anna Kaisa, Maja, Michaela og Louise (mangler på billedet)
Se level 4 spille til hjemmestævnet den 16-01-2010
Her er weekendens kamp program til Tønder
God fornøjelse!
Teen weekendstævne i SKIF
I weekenden 1.- 2. marts, var 9 teenspillere og deres to trænere, til et hyggeligt lille teen weekendstævne i Stenderup Kroager (arrangeret af SKIF). Der var 10 teen-hold tilmeldt, 3 fra SøVK, 2 fra Vojens, 1 fra Ribe og 4 fra SKIF. Turneringen var en teen mix turnering, så der skulle være mindst en pige på hvert hold.
Vi ankom til stævnet, som de allerførste, og nåede at spise vores medbragte frokost, og få spillet lidt kort, bordfodbold og bordtennis, inden vi skulle i gang med volleykampene, rigtig hyggeligt. Der var en del kampe i løbet af eftermiddagen og der var masser af spurtpræmier til imponerende smash, flotte hævninger, heldige overspilninger, gode ”ofringer”, sjove kampråb osv. Tror nok alle fik mindst en spurtpræmie, og mange fik en del. Efter aftensmaden, blev holdene blandet på tværs, og der blev spillet landskampe (de hold, der blev lavet, fik et land, hvor de kom fra, Danmark, Italien osv). Landskampene blev om lørdagen spillet i mørke, med selvlysende bolde og net i uv-lys (nightvolley), så alle spillerne havde hvide t-shirts på, så man kunne se hinanden. Det var en stor succes, er mit indtryk. Efter nightvolley-landskampene, blev der sat film på, og der var lidt natmad. Herefter var der volley for de voksneJ, og ungerne havde frit løb med bordtennis, volley, bordfodbold, spil, film, hygge osv. Der var et rum, man kunne vælge at sove i, hvis man ønskede ro kl. 24, ellers kunne man sove i hallen, hvor der så ikke blev garanteret ro, men hvor de unge kunne få lov til at hygge lidt længere, tror der var ro ved kl. 3.00J.
Kl. 7.30 var der morgenmad, og så blev placeringskampene spillet derefter. SøVK´s hold løb med hhv. 2., 4. og 5. pladsen, så godt gået drenge og piger. Efter placeringskampene, skulle de sidste landskampe spilles, Kroatien vandt. Ca. kl. 13.15 var der præmieoverrækkelse, både til landskampholdene og til de ordinære hold. Desuden var der præmier til den bedste drenge- og pigespiller og ligeledes til den mest positive dreng og pige, og her havde SøVK æren af, at have den bedste pigespiller, Rikke og den mest positive dreng, Niels (de havde fået flest stemmer, fra teenspillerne fra de andre klubber (man kunne ikke stemme på nogen fra egen klub)), så også tillykke til Jer!!
Kl. ca. 14.00 kørte vi tilbage til Sønderborg, vi var alle trætte, men havde alle haft en rigtig god weekend med masser af gode oplevelser. Helt sikkert en succes.
Efter en lang og frugtesløs vinter lykkedes det endelig Søvk’s herrer at hive en sejr hjem i første division. Hermed reddede de lidt af æren i en sæson hvor holdet efterhånden må erkende at løbet er kørt i første division.
Holdet arbejder derfor mere langsigtet nu, hvor det gælder om at få et hold spillet sammen til næste sæson, og om med et par sejre at få et moralsk rygstød.
Kampen i lørdags var bestemt et skridt i den retning. Der blev spillet pæn volley fra starten, og kun et par småblundere i forsvaret gjorde, at 1. sæt blev tabt. Spillet flød imidlertid pænt, og drengene havde let ved at vinde side-out. Da blokadespillet også begyndte at fungere, fik Søvk efterhånden kontrol over kampen. Kantspiller Sune Roed er tilbage (og efterhånden i form) efter en lang skadespause, og han var med en serie gode smash medvirkende til sejren i 2. sæt. KNALDHÅRDE SMASH – HAN SENDER DIG PÅ DIN ASS!
Jeppe Ding-Dong fra IHS bombede også løs på kanten og tilførte masser af energi og vilje til holdet. Søvk kom foran 2-1 i sæt, og man kunne ikke lade være med at tænke om holdet igen ville få gummiarm, som det er sket et par gange efter jul. Heldigvis viste holdet stabilitet. Torben kylling fordelte boldene godt, og de to midterfolk Morten Skøtt og Dr. Nis Nissen vandt vigtige bolde. Efter en god slutspurt vandt Søvk sidste sæt 25-20, og kan herefter i en hel uge smile og skrue op for L:RON:HARALD’s kampsang.
Godt gået gutter!
SØVKs damer skulle spille mod BVC Esbjerg og Billund med et meget svækket hold
Sønderborg – Billund 0-3
Vi skulle møde Billund i vores første kamp efter jul, og med kun 6 spillere, hvoraf 2 spillere var helt nye fra talent klubben SØVK, må vi sige at vi havde oddsene mod os.
Med nogle rigtig gode modtagninger og derved også et glidende spil, fik SØVK’s damer spillet en rigtig god kamp. Et stabilt spil ud over hvad mand kunne forvente af så urutineret hold gav en rigtig god kamp, og til tider kunne vi give Billund kamp til stregen. Det var især også nogle rigtig gode serveserier fra Malene Hansen, der gav det stabile spil. Til trods for at Billund satte rigtig mange point til mod os, i perioder, trak de alligevel det længste strå, og vandt kampen 3-0
Sønderborg – BVC Esbjerg III
I anden kamp var det Esbjergs damer der var klar til kamp. I 1. sæt og størstedelen af 2. sæt, gentog Sønderborg det flotte stabile spil fra sidste kamp. Med en føring på 23-17 til Sønderborg, så sættet ud til at være lukket, men skodderne gik ned for Sønderborgs damer, og sætte blev tabt 24-26. Resten af kampen var Sønderborgs spil for klodset og vi kunne ikke rigtig få spillet til at hænge sammen, så vi tabte desværre kampen 3-0.
Dagens spiller er Sofie som, til trods for kun at have trænet med os 2 gange, stort set spillede fejlfrit, og tilmed kunne lave angreb som gav vores modstandere alvorlige problemer. Rigtig godt gået.
Træner Morten Skøtt
Spillere til dagens kamp:
Signe, Wendy, Mette, Marieke, Anne, Lisbeth, Ann, Pernille og Heidi
Nu var tiden inde til vores første hjemmekamp og der var lagt op til at vores modstandere skulle fejes af banen, om ikke med kosten, så med vores stabile spil og med stor gejst.
For første gang var der 9 disponible spillere og vores 3 udskiftere kunne med hjælp fra de enkelte tilskuere, der var kommet, sagtens holde kampråbene ved lige.
SøVK – SÅG: 25-18, 25-16, 25-19
Starup Ågård lå inden dagens kamp på 3. pladsen med 8 point ligesom os, så derfor var der helt fra starten ingen tvivl om, at vi skulle spille op til vores bedste.
Selve kampen er der ikke så meget at skrive om.
Vi havde godt fat i modstanderne fra start til slut i alle 3 sæt og vi var ikke på noget tidspunkt ved at blive frarøvet sejren. Der var som altid perioder, hvor spillet ikke flød, som vi gerne ville og kvaliteten heri kunne også være ha’ været bedre – (Citat Sune).
Sædvanligvis kunne modstanderne også brillere med et par hjerneblødninger, som vi straffede med det samme. Heraf resultatet: 3-0 til Søvk.!!!
Sønderborg VK – DVK Kolding 2 – 3 (25-13, 19-25, 25-21, 22-25, 7-15)
Dagens opstilling: Signe (hæver), Anne (kant), Ditte (center), Pernille (diagonal), Lisbeth (kant), Ann (center), Helle (kant, diagonal, center!!!)
Som dagens sætcifre bærer præg af var der tale om en urimelig tæt kamp mellem Sønderborgs ubesejrede piger og oprykkerne fra Kolding.
Første sæt var ren paradeopvisning med sikre modtagninger og knivskarpe angreb. Holdet sprudlede og spillede rigtig godt over alle fronter. Dette hold var ellers ikke specielt godt sammenspillet, men premierenerverne var overhovedet ikke oppe af tasken! Så er det sjovt at spille volley!
Resten af kampen var derimod en hel anden historie… Det manglende sammenspil gjorde sig for alvor gældende, og rent faktisk holdt vi op med at spille volley. Hvad det end var vi så fik spillet, så virkede det ikke særlig godt. Kolding havde skiftet hæver og dermed kom der mere overblik og rutine på banen. Spillet var egentlig ikke præget af de helt store angrebsslag, men derimod blev lop og fingerslag placeret uden for vores rækkevidde. Hm… Når man kigger tilbage på dagens præstation, må det vel karakteriseres som en kollektiv off-day, hvilket også afspejledes i afstemningen om dagens spiller, hvor stor set hele holdet fik stemmer! Hvem der vandt forbliver en forretningshemmelighed!
Vi drog alle hjem med en lidt flad fornemmelse, men vi måtte jo erkende at i dag tabte vi til et bedre hold! Dog ligger vi stadig nummer et i rækken, men nr 2 BVC har spillet en kamp mindre.
Første kamp mod Rinkenæs var en tæt affære, hvor uheld dog var medvirkende til, at begge sæt blev tabt med 25-22 og 25-22.
Rinkenæs U & I (åben) – SØVK 1 (mix): 25-22, 25-22
Næste kamp mod Ørsted, så længe ud til at føre til et godt resultat. 1. sæt førte vi indtil vi nåede de 20 point, hvor et par uhelde bolde dog fik Ørsted op igen. Deres held fortsatte, så de vandt sættet 26-24. I næste sæt var der udsolgt, så det vandt Ørsted let 25-12.
Ørsted BK (åben) – SØVK 1 (mix): 26-24, 25-12
Dagens opstilling:
Signe (diagonal/hæver), Heidi (kant), Ditte (center), Anne (diagonal/kant), Lisbeth (kant), Ann (center) og Pernille (hæver).
Vi stillede op i vores nye spilletrøjer og tights
Det har været svært at skrive dette kampreferat, da der efter kampen var 3-4 forskellige holdninger om, hvordan det var gået, bortset fra at vi havde vundet 0-3.
Vi spillede lige fra ”glimrende” til ”katastrofalt” og det tror jeg, at alle var enige om.
Hørt efterfølgende i omklædningsrummet:
”Hold op, hvor var vi heldige, vi kunne ha’ tabt til hvem som helst i dag”.
”Aarrgghh, det gik nu meget godt taget i betragtning af, hvilke spillere der var med, og at vi ikke rigtigt har spillet sammen med dette hold”.
”Ja, og nogle af os bliver stadig lidt forvirret af fremløbssystemet”.
”Vi kan ikke blive ved med at give fremløbet skylden, vi spiller jo med det til træning hver gang, og når dem, der ikke er helt dus med fremløb, står ved siden af dem, der er, så bør det heller ikke skabe så stor forvirring på banen”.
”Center-blokaden fungerede altså pænt, vi skal bare huske at hvis modstanderne gerne vil loppe fra centeren, så er det KUN centerspilleren, der skal blokere”.
”Vi var simpelthen bare SÅ heldige, det kunne ha’ gået hvilken som helst vej”.
Kampresultat: Varde IF – SøVK: 20-25, 24-26, 17-25
Spilletid: 64 min.